Projektevaluering

Få vigtig viden om, hvor I kan forbedre jeres evne til at løse projekter fremadrettet, ved at evaluere et af jeres allerede gennemførte projekter

Plus og minus lister til projekt evaluering

Projektevaluering giver jer indsigt i, hvad I gør rigtigt og forkert

Når I har afsluttet et projekt, kan I indhente vigtig viden om, hvordan I kan forbedre jeres virksomheds evne til at gennemføre projekter.

En evaluering vil give jer helt konkrete handlepunkter, der fortæller, hvad I skal gøre anderledes for at komme hurtigere og bedre i mål med de næste projekter. Og ikke mindst viden om, hvad I gør godt, som I skal blive ved med at gøre.

Vores erfaring er, at forskellen på de virksomheder, der løser projekterne middelmådigt, og dem, der løser dem godt, er: Dem der løser dem godt, evaluerer konsekvent deres projekter. Ved at gøre det, får de løbende input til, hvordan de kan forbedre deres projektevner.

Hvad er forskellen på projektanalyse og projektevaluering?

Projektevaluering evaluerer ét enkelt projekt. Mens en projektanalyse er mere omfattende.

Bestiller I en projektanalyse evaluerer vi typisk 2 eller flere projekter, samtidig med at vi gennemgår virksomhedens samlede projektramme. Det vil sige, at vi i helikopterperspektiv ser på, hvordan I løser projekter: hvordan organiserer I projektarbejdet, hvem har hvilke roller og ansvar, har I ensartede skabeloner for projektdokumenter, hvordan sammensættes projektgrupper osv. Se mere om projektanalyse på vores ”Analyse af projekter” side.

Hvornår skal I vælge projektevaluering?

Hvis I vil afprøve, hvad projektevaluering kan føre til hos jer, så kan det være en fordel at starte med at evaluere ét projekt, før I eventuelt kaster jer ud i den mere omfattende projektanalyse.

Hvordan foregår en evaluering?

Vi starter med at holde et indledende møde, hvor vi får viden om det projekt, der skal evalueres. På mødet afdækker vi også, om I har særlige fokuspunkter, vi skal holde øje med, mens vi evaluerer. Desuden aftaler vi, hvordan evalueringen skal foretages. Det kan f.eks. ske via:

  • Interview med udvalgte medarbejdere enkeltvis eller gruppevis
  • Workshop(s)
  • Datagennemgang
  • mv.

Hvad kommer der ud af en evaluering?

Efter evalueringen vil I få en kort evalueringsrapport. I rapporten får I konkrete forslag til, hvad I kan gøre anderledes, og hvad I allerede gør rigtig godt. Vi anbefaler, at I på baggrund af rapporten med det samme laver en aktionsplan, hvor I skriver:

  • Hvilke konkrete punkter I vil implementere
  • Hvem der er ansvarlig for at udføre aktiviteterne
  • Deadline for implementering
  • Udpege en overordnet ansvarlig for aktionsplanen

En konkret plan øger sandsynligheden for, at I får implementeret de vigtigste ændringer hurtigt.

Hvis I ønsker det, så hjælper vi selvfølgelig gerne med at lave aktionsplanen.

Forbedringer i projektarbejdet kan næsten altid ses på jeres bundlinje – for langt de fleste virksomheder har enten kundeprojekter eller udviklingsprojekter, som udgør en væsentlig faktor for bundlinjen.

Pris

Pris afhænger af, hvor omfattende evalueringen skal være: skal vi f.eks. holde fem enkeltinterviews eller ét gruppeinterview, eller skal vi holde en eller tre workshops? Det vil sige, at prisen er afhængig af, hvor omfattende det er, og dermed hvor mange timer det tager.

Kontakt

Kontakt os for tilbud på projektevaluering. Ring 22 85 85 60 eller vælg tidspunkt for samtale via knappen herunder.

Logo NMLK DanSteel

Friske øjne gav nye indsigter

Vi var klar over, at vi havde nogle udfordringer i måden, vi kørte projekter på, men vi havde svært ved at formulere præcist, hvad de bestod i. Derfor var det rart med udefrakommende friske øjne på vores projektarbejde.

Evalueringen har hjulpet os til at identificere, hvor i projektforløbet der er brug for at lave ændringer. Vi fik en evalueringsrapport med forslag til, hvordan vi konkret kunne forbedre projektarbejdet. Vi fik også nogle ideer og værktøjer til at gribe styringen af delopgaver an på en mere effektiv måde.

Det var en aha-oplevelse, at der i projektgruppen var meget forskellige opfattelser af, hvilken arbejdsindsats der forventes af projektdeltagerne. Det vil vi fremover forventningsafstemme, når vi starter projekterne op.

– Rune Schnipper, Project Engineer, NLMK DanSteel A/S