Analyse af projekter
Få konkrete forslag til, hvordan I kan forbedre gennemførslen af jeres projekter
Projektanalyse gør jer bedre til at gennemføre projekter
Når I som virksomhed udvikler jer, så sker det typisk via projektarbejde. Nogle virksomheder bruger også projekter i det daglige driftsarbejde, f.eks.: projekt “Levér x hos kunde”. Derfor er det afgørende for virksomheders bundlinje, at projekterne afvikles godt og effektivt.
Når jeres projekter ikke kommer i mål til tiden og indenfor budgettet – hvad er det så, der går galt? Dét sætter vi fokus på, når vi laver analyse af jeres projekter, ligesom vi ser på, hvad I allerede gør, der hjælper projekterne i mål.
På baggrund af analysen får I konkrete anbefalinger til, hvad I med fordel kan gøre for, at projekterne fremadrettet kommer nemmere i mål til tiden og indenfor budgettet.
Hvordan foregår det?
Når vi foretager analyse af projekter, så starter vi med sammen at finde ud af, hvilke informationer I har eller kan fremskaffe, som vi kan bygge analysen på. Det kan være:
- Interview med de medarbejdere, der arbejder I jeres projekter
- Gennemgang af jeres projektramme, det vil sige de dokumenter, beslutningsgange mv., som I i dag anvender, når I laver projekter
- Hvordan håndterer I projekterne ledelsesmæssigt?
- Hvilke projektskabeloner og -værktøjer anvender I?
- Hvilke og hvor mange medarbejdere har viden og erfaring i projektarbejde?
Konkrete forslag strømliner jeres projekter
I analysen ser vi på, hvordan I løser projekter i dag, og hvad I med fordel kan gøre anderledes i morgen.
Når analysen er foretaget, får I en række konkrete forslag til, hvad I med fordel kan ændre eller udbygge. Hvis I har brug for hjælp til at få forslagene ført ud i virkeligheden, så hjælper vi gerne. Men en del af dem kan I formentlig selv sætte i gang med det samme.
Pris
Pris afhænger af størrelsen af virksomheden, og hvilke informationer analysen skal bygge på: for eksempel interview med medarbejdere, gennemsyn af projektsetup og dokumenter osv. Det vil sige, at prisen er afhængig af, hvor meget der skal analyseres, og dermed hvor mange timer det tager.
Kontakt
Kontakt os for tilbud på analyse. Ring 22 85 85 60 eller vælg tidspunkt for samtale via knappen herunder.
Kompetent
Ellegaard Göttingen Minipigs har gjort brug af Friis Solutions ydelser for at styrke arbejdet omkring projekt management.
Else brugte tid på at forberede sig inden arbejdet med vores virksomhed og satte sig grundigt ind i vores tankegang, så hun var parat til at møde os i vores udvikling og på vores rejse.
Friis Solutions er en kompetent og samvittighedsfuld samarbejdspartner, som har udviklet en anvendelig og effektiv model til optimering af projektarbejde og projektledelse.
– Lars Friis Mikkelsen, CEO, Ellegaard Göttingen Minipigs